Skift kattegrus: Guide og overblik

I dag består kattegrus af mange forskellige indhold. Lige fra bestemte super arbsorberende ler-typer, til silicat, og tilmed nyere plante/miljø-venlige alternativer. Fælles for alle er et mål om at lave et venligt miljø for katten, inddæmme lugtgener, og gøre rengøring så nem som mulig.

Alt i alt er kattegrus et produkt katteejere fylder i deres kattebakke, for at simulere et blødt og tillokkende underlag. Her vil katten, instinktivt, søge hen for at urinere og have afføring. (læs mere om kattens instinktive toiletvane her)

I gamle dage (sagt med en rusten bedstefar stemme), blev kattebakkerne fyldt med aske, sand eller jord. Men omkring 1950’erne sker der en kommerciel udvikling på det amerikanske marked for kattegrus. Det starter med en katteejer som er træt af hendes kat slæber aske og skidt med rundt i lejligheden, efter hver toiletbesøg. Herefter tager en entreprenør udfordringen op, og opfinder en blanding med absorberende ler.

Det handler om to ting “den stærkeste overlever” og “dyrisk instinkt”.

“Survival of the fittest” eller “den stærkeste overlever” konceptet går ud på at den med mest styrke og kløgt, har de bedste omstændigheder for at overleve, og muligheden for at reproducere sig. Her er det vigtigt for katten at dække sine efterladensskaber til, for ikke at at blive jaget af en eventuel fjende.

Dyrisk instinkt er noget der er begravet dybt i ens DNA, som kan være gået i arv fra generationer. Hvis du f.eks. bliver slået efter med en knytnæve, så vil et instinkt være at dukke sig, eller i det mindste blinke. Den kloge kats forfædre viste at den måtte søge mod blødere jord og sand, for at kunne dækken dens spor. Dermed er instinktet indkodet og givet videre.

Men. Studier viser også at vilde katte, og dominerende katte (f.eks. i et hjem med flere), som regel ikke dækker deres afføring til. Det er fordi de vil afmærke deres territorie. De “underkastede” katte vil så som regel dække efterladenskaberne til for den dominerende kat.

Kilde